Når du modtager en lejekontrakt, indkaldelse til flyttesyn eller opgørelse over varmeregnskabet er det med største sandsynlighed Heidi eller Stina der har sendt en mail til dig. Det er også deres venlige stemmer du får i røret, hvis du ringer til os på hverdage mellem 9-12.
Stina er sammen med Heidi vores faste anker på kontoret. Hun sørger for lejekontrakter, indkaldelser til flyttesyn, opgørelser med mere. Har du brug for hjælp eller spørgsmål vedr. dit lejemål, så sidder Stina klar.
Er du på udkig efter dit nye hjem, lokaler til din forretningsdrøm eller en sikker parkeringsplads, er det Jesper du skal tale med. Han står i spidsen for vores udlejning og er klar til at matche dig med det helt rigtige lejemål.
Vi har heldigvis også Freddy på kontoret. Han sørger blandt andet for at regninger bliver betalt og at tidligere lejere får eventuelt overskydende depositum udbetalt. Han hjælper også os alle sammen med at overholde GDPR-lovgivningen.
Det er Mette, der jonglerer ord og annoncer på vores sociale medier, sørger for vores lejemål er på hjemmesiden og meget mere, der rimer på kommunikation og marketing.
Det er ikke så tit at du fanger Anders her på kontoret, da han er ofte på farten. Han har det fulde overblik over vores ejendomme og koordinerer de opgaver der følger til hverdag og når vi har ud- og indflytninger.
Bor du til leje i en af vores ejendomme i Ringsted eller Sorø har du stensikkert hilst på Tom. Han har et hyggeligt kontor under vores smukke ejendom ”Børsen” i Ringsted.
Ham her kommer vidt omkring – Tonny er tilknyttet ejendomme i Holbæk, Kalundborg og Slagelse. I Slagelse er han blandt andet ejendomsansvarlig på Gl. Holbækvej/Sorøvej hvor vi i 2021 afsluttede et stort projekt på en masse flotte lejligheder.
Mange af vores lejere har allerede mødt Hans og det kommer du også til, hvis du flytter ind i et af vores lejemål i Næstved, Slots Bjergby eller Skælskør. Hans er samtidig back-up på Ringsted, når Tom holder en velfortjent fridag.
Jonas er vores faste Slagelsemand, hvor han servicerer en række af vores store ejendomme, heriblandt den markante “Nyhus” på hjørnet af Nytorv/Nygade. Han er klar, når vores lejere har brug for hjælp samt når der skal flyttes ind og ud.
Lasse er ham du kan møde, hvis du bor i – eller flytter til – Slagelse, Korsør eller Sorø. Han er klar, når vores lejere har brug for hjælp med praktiske opgaver, når lejere skal hjælpes godt på plads i vores lejemål eller sendes godt afsted ved fraflytning.
Rune er manden med overblikket i vores afdeling for byggeri og udvikling. Han holder godt fast i trådene i de mange små og store projekter, som vi udvikler og arbejder med – og det er ikke så lidt. Her sker der altid noget spændende nyt.
Vi udvikler mange nye og eksisterende ejendomme og til det har vi vores egen udviklingsafdeling. Det er her du finder Angela, der som bygningskonstruktør er med til at skabe indretningen på mange af vores nye lejemål, så de lever op til ønsker og krav om fremtidens boliger.
Ham her kan være svær at fange på kontoret. Han er ofte på farten til møder med samarbejdspartnere, kommuner og autoriteter omkring de større projekter vi har i støbeskeen.
Claus er chef for vores daglige drift og vedligehold. Han er også frontmand for vores arbejde med klimahensyn når vi renoverer, ombygger og bygger helt nyt.