Smedegade 30

Den smukke bygning er opført i 1892 og husede i mange år Teknisk skole (og sidenhen handelshøjskolen) i Slagelse. 

Efter ombygning i 2004-2005 indeholder bygningen i dag 12 flotte 2- og 3-værelses lejligheder samt et erhvervslejemål.

Opgangen er lys, meget rummelig og med elevator. I kælderen er privat depotrum til alle lejligheder og der er plads til parkering af cykler. Grunden som støder op til Smedegadesøen er pænt indrettet med flise- og græsarealer til fælles afbenyttelse. Lejerne kan også benytte den fælles parkeringsplads med plads til otte biler.

En flot og i øvrigt bevaringsværdig ejedom med mange, spændende detaljer både inde og ude.